NAZA tilbagevist

IDF's skriftlige svar, påstand for påstand

Den 1. oktober 2026 offentliggjorde IDF et ti sider langt svar. Her skriver IDF, at filmen består af vidneudsagn fra anonyme personer, der generelt beskriver erfaringer fra en begrænset, indledende fase af en proces med mange flere trin. Filmen udelader ifølge IDF sammenhæng, som er afgørende for at forstå krigen, og forstærker forvrængningen gennem manipulerende klipning og hentydninger til historiske grusomheder.

Svaret begynder med titlen. NAZA er den hebraiske forkortelse for nezek agavi, utilsigtede følgeskader, et fagudtryk, som bruges af alle militære styrker, der overholder loven. »Paradoksalt nok fremstiller filmen den ekstraordinære indsats og grundighed, som IDF lægger i at vurdere sådanne skader ved angreb, som bevis på ligegyldighed over for civile liv. I virkeligheden er det et folkeretligt krav at vurdere den forventede skade på civile ved angreb.« Militære chefer bruger vurderingen til at afgøre, om et angreb er lovligt, indføre yderligere forholdsregler, ændre planen eller aflyse angrebet.

IDF Spokesperson's Unit 1. oktober 2026

Tre mangler ved filmens tilblivelse

1. 01

   Vidner udtaler sig om forhold uden for deres vidensområde

   De interviewede beskrives som efterretningspersonel. Deres beretninger vedrører de tidlige faser af efterretningsarbejdet, ikke planlægningen og godkendelsen af angreb, som hører under de operative enheder. Et foreløbigt skøn over antallet af civile nær et mål er ikke det endelige skøn, som et angreb blev gennemført på grundlag af: At rette angrebet mod en del af målet, ændre våben eller tidspunkt samt evakuering efter varsler kan ændre skønnet markant. Fagligt uafhængige juridiske rådgivere gennemgår angreb, og under krigen begrænsede eller ændrede militære chefer angreb, sendte angrebsplaner tilbage til fornyet behandling eller afviste dem på grund af forventet skade på civile.

2. 02

   Ingen efterprøvning

   Ud over anonyme beretninger henviser filmen ikke til direktiver, dokumentation eller anden underbyggende evidens. Ingen af de omtalte angreb identificeres med mål, dato, sted eller tabstal, så seerne kan ikke efterprøve dem. I strid med almindelig journalistisk praksis forelagde filmskaberne ikke deres beskyldninger for IDF før offentliggørelsen.

3. 03

   Væsentlig sammenhæng udeladt

   Filmen tillægger kun ringe vægt til massakren den 7. oktober, som forklarer truslen fra Hamas og Israels beslutning om at gå i krig; til Hamas' placering af terrorister, våben og infrastruktur i og under hospitaler, FN-faciliteter, skoler og moskéer og brug af civil påklædning under kamp; og til de tiltag, der blev iværksat for at beskytte civile: aflyste angreb, en enhed til begrænsning af skade på civile, som udsendte varsler og fulgte civiles tilstedeværelse, uafhængige juridiske rådgivere samt mere end 3.9 millioner ton fødevarer bragt ind i Gaza siden oktober 2023.

Filmens påstande og IDF's svar

1. Filmen

   Der var givet tilladelse til, at 500 civile kunne blive dræbt i ét angreb.

   IDF

   IDF har aldrig planlagt, godkendt eller gennemført et angreb i Gaza, hvor det var forventet, at 500 civile eller tilnærmelsesvis så mange ville blive dræbt. Ingen har fremsat en seriøs påstand om, at noget angreb medførte et dødstal i nærheden af det. Filmskaberne tog påstanden med i traileren, selv om de ikke kunne have verificeret den.

2. Filmen

   Lavere rangerende terrorister kunne angribes med op til 20 forventede civile ofre, højtstående ledere med 200.

   IDF

   Påstanden forveksler en grænse for, hvilket niveau der skal godkende et angreb, med en tilladelse til at angribe, og en database med en målliste. Grænsen afgør kun, hvem der må godkende et angreb; den angiver ikke et tilladt antal dødsfald, og enhver militær chef skal stadig vurdere proportionaliteten i hvert enkelt angreb. Krav om godkendelse på højere niveau ved bestemte antal forventede ofre er almindelige i vestlige militære styrker. Der har aldrig eksisteret en grænse på 200.

3. Filmen

   Lavender er en liste over mennesker, der skal dræbes.

   IDF

   Lavender er en database, der sammenholder efterretningskilder for at holde oplysninger om terrorister ajour. At en person er registreret i databasen, gør ham ikke til et mål og giver slet ikke tilladelse til et angreb.

4. Filmen

   NAZA-opgørelsen skelner ikke mellem voksne og børn.

   IDF

   Det er netop, hvad den humanitære folkeret kræver: En civil er en civil uanset alder, og intet civilt liv er mindre værd. Under hele krigen fik tilstedeværelsen af civile, især børn, militære chefer til at aflyse, udsætte eller ændre planerne for angreb.

5. Filmen

   Civile dødsfald blev aldrig undersøgt efter angreb.

   IDF

   Flere IDF-enheder gennemgår resultaterne af angreb, herunder meldinger om skade på civile. De interviewede tilhørte ikke disse enheder. Gennemgangene førte til evalueringer af hundredvis af hændelser, og den øverste militære anklagemyndighed afgør, om der skal indledes strafferetlig efterforskning.

6. Filmen

   Kunstig intelligens genererede titusindvis af mål, som blev angrebet.

   IDF

   Kunstig intelligens afgør hverken, om en genstand eller en person er et mål, eller om et mål skal angribes. Menneskelige analytikere identificerer mål efter fastlagte procedurer; en bemyndiget efterretningsofficer godkender dem; og en mere omfattende planlægningsproces munder ud i en operativ chefs beslutning i overensstemmelse med folkeretten. Dataværktøjer hjælper kun analytikerne med at sammenholde de oplysninger, de allerede har indsamlet.

7. Filmen

   Soldater skød mod civile nær nødhjælpsuddelingssteder.

   IDF

   IDF's direktiver forbyder angreb på civile. Ved uddelingsstederne tillod reglerne for magtanvendelse kun beskydning af terrorister og mistænkte, der udgjorde en umiddelbar trussel. Uddelingsstederne lå i en krigszone, hvor terrorister bevidst blandede sig med menneskemængden. Efter tragiske hændelser blev der gennemført evalueringer og etableret adgangsveje, skiltning og afspærringer, og særlige hændelser blev henvist til generalstabens undersøgelsesmekanisme.

8. Filmen

   Bygninger blev bombet »ifølge algoritmen«, selv om en fjerdedel af beboerne stadig var der, fordi de var blevet advaret.

   IDF

   En algoritme har aldrig afgjort, om et angreb skulle gennemføres. Et angreb tager udgangspunkt i et militært mål; uden et sådant planlægges intet angreb, uanset antallet af civile. En advarsel giver aldrig lov til at se bort fra civile, der bliver tilbage. Hvor Hamas omdannede grupper af bygninger til kampstillinger, skulle hver bygning stadig udpeges særskilt som mål, og angrebet skulle bestå en proportionalitetsvurdering.

9. Filmen

   En opfattelse bredte sig i IDF om, at der ikke findes civile i Gaza, som står uden for konflikten.

   IDF

   Sondringen mellem kombattanter og civile er indskrevet i alle IDF's direktiver om måludvælgelse. Én interviewpersons oplevelse repræsenterer hverken IDF, dets chefer eller dets ordrer og afspejler heller ikke de varsler, den omhyggelige planlægning og de aflyste angreb, som omsætter denne sondring til praksis.

10. Filmen

    En interviewperson blev spurgt, om dette var folkedrab, og svarede ja.

    IDF

    Beskyldningen er skandaløs og grundløs. At bede personer, som ikke er eksperter og ikke deltog i beslutninger på kommandoniveau, om deres personlige syn på et juridisk begreb er manipulerende og irrelevant. Folkedrab kræver en særlig hensigt om at ødelægge en gruppe, og en sådan hensigt har aldrig eksisteret. Krigens mål var at nedkæmpe Hamas og få gidslerne hjem; IDF udsendte varsler, aflyste angreb og lettede adgangen for nødhjælp for at beskytte netop den befolkning, som filmen hævder, at IDF ville ødelægge.

»Krigens tragiske følger retfærdiggør ikke, at man fordrejer kendsgerningerne. En seriøs diskussion af skade på civile kræver en seriøs redegørelse for, hvordan beslutningerne faktisk blev truffet. Det er netop, hvad filmen ikke leverer.«