Joey Low

To flygtninge og et løfte

Joey Lows forældre var flygtninge. Hans mor, Hannah, blev født i Berlin og nåede til New York som fjortenårig, efter at hendes familie var rejst gennem Belgien, Frankrig og Cuba. Hans far, Eddy, blev født i Wien og kom til Amerika med sin familie i 1939 som trettenårig. De blev gift i 1949 og opdrog deres børn med taknemmelighed over for det land, der havde taget imod dem.

De sendte alle deres børn på Ramaz, en jødisk dagskole på Manhattan, så de kunne lære deres arv at kende. Low gik der fra børnehaveklassen til og med tolvte klasse og fortsatte derefter på NYU, ligesom hans mor havde gjort. Det, hans forældre lærte ham, var ifølge ham selv enkelt: respekt for indvandrere og flygtninge, stolthed over at være jøde og en dyb tilknytning til Israel. ”De værdier har præget hele mit liv.”

Israel, 1973

På sit tredje studieår, fra 1971 til 1972, studerede Low på Det Hebraiske Universitet i Jerusalem. Da Yom Kippur-krigen brød ud i oktober 1973, vendte han tilbage til Israel som frivillig. Han har sagt, at den oplevelse befæstede hans bånd til Israel for resten af livet.

2002: at sende mennesker, ikke talspersoner

I foråret 2002 ramte selvmordsangreb hjertet af israelske byer. Efter massakren under pesach på Park Hotel i Netanya den 27. marts indledte Israel Operation Forsvarsskjold, som store dele af verden fordømte. Det, der bekymrede Low, var ikke kun terroren, men også fremstillingen af Israel: Han mente ikke, at medierne forklarede, hvorfor Israel var nødt til at beskytte sine borgere, og amerikanske turister var holdt op med at komme.

Hvis amerikanerne ikke ville komme til Israel, tænkte han, kunne unge israelere tage til Amerika. I april 2002 tog han tre unge israelere med til amerikanske universiteter og derefter to unge mænd, der netop havde kæmpet i Jenin. I løbet af få måneder havde han interviewet hundredvis af kandidater og sendt 48 af dem, alle nyligt hjemsendte fra militæret og med flydende engelsk, af sted i grupper på tre på to ugers rundrejser til universiteter, kirker, synagoger og gymnasier. De sov på kollegier og boede side om side med de studerende. ”Jeg ønskede ikke, at disse unge israelere blot skulle holde foredrag for amerikanske studerende,” skrev han. ”Jeg ønskede, at de skulle møde dem, bo sammen med dem, lytte til dem og knytte bånd til dem.”

Det blev til Israel at Heart. Gennem to årtier har mere end tusind unge israelere rejst med organisationen rundt i Amerika og senere i Europa og Sydamerika, hvor Low søgte efter israelere, der talte det lokale sprog. Fra begyndelsen sørgede han for, at der i hver gruppe på tre var en israeler med etiopisk baggrund, som kunne tale om egne erfaringer med diskrimination og svare på påstanden om, at Israel er en apartheidstat. En avisreportage om hans arbejde kaldte deltagerne ”Israels bedste ambassadører”.

Et stipendium og en ny generation

I 2006 opsøgte Low professor Uriel Reichman, grundlægger af IDC Herzliya, nu Reichman University, og tilbød stipendier til israelske studerende med etiopisk baggrund. Han fastsatte selv kravene: gode engelskkundskaber, tjeneste i militære eliteenheder og frem for alt lederevner. Israel at Heart-programmet er nu på sit tyvende år. Mere end 250 studerende har afsluttet deres uddannelse, mere end 45 er under uddannelse, og omkring 15 kommer til hvert år. Programmet ledes i dag af Ester David, som selv har gennemført det og rejste til USA med Israel at Heart i 2002.

Det år udnævnte IDC Herzliya Low til æresmedlem ”i anerkendelse af hans enestående bidrag til israelsk offentligt diplomati, staten Israels fremtid og det jødiske folk”. Han har også siddet i bestyrelsen for American Friends of IDC Herzliya og i Hillels internationale repræsentantskab.

Screams Before Silence

Efter den 7. oktober var Low ledende producer på Screams Before Silence, dokumentarfilmen fra 2024 med Sheryl Sandberg om den seksuelle vold, Hamas-terrorister begik under massakren. På Herzliya-konferencen i juni 2024 sagde han, at filmen var uafhængig: ”Filmen var et uafhængigt projekt; vi tog ikke imod penge fra regeringen.” Hans grund til at støtte den var den samme, som fik ham til at starte Israel at Heart: ”Jeg elsker Israel. Jeg har elsket Israel hele mit liv.”

Hvorfor han bakker op om Naza: Den sande historie

Low bakker op om Naza: Den sande historie som støtte og rådgiver. Filmen bygger på den idé, han har arbejdet ud fra siden 2002: at Israels sag fremføres mest overbevisende af de israelere, der selv var der, og som med egne ord fortæller, hvad de så. En af de unge israelere, hvis arbejde i Washington han engang finansierede, Marina Naomi Smolyanov, er nu en del af filmholdet.