Gazakrigen siden oktober 2023: hvad der virkelig skete

Hvordan krigen begyndte

En ærlig beretning om denne krig begynder på én dato. Den 7. oktober 2023 brød Hamas og allierede terrorgrupper gennem Gaza-hegnet, myrdede mennesker i israelske byer og på en musikfestival og slæbte fanger tilbage ind i Striben. Tidlige israelske optællinger satte antallet af døde til over 1.400. De tal blev nedjusteret, efterhånden som identifikationerne blev afsluttet. Jewish Virtual Library, der samler de officielle israelske opgørelser, opførte senere omkring 1.195 dræbte den dag, heraf 778 civile, 282 soldater, 57 politibetjente og 38 lokale sikkerhedsfolk, blandt dem spædbørn og ældre. Retsmedicinske hold sagde, at nogle rester var så forbrændte eller lemlæstede, at identifikationen var ekstremt vanskelig. Anti-Defamation League registrerede 251 mennesker taget som gidsler, herunder børn og ældre civile. Antallet af gidsler blev justeret, efterhånden som navne blev bekræftet.

Israel svarede med luftangreb samme dag og inden for få uger med en landkrig. Arabiske familier i Gaza havde ingen stemme i Hamas' beslutning om at angribe. Hamas havde regeret Striben siden 2007, og den efterlod dem fanget mellem sine egne terrorister og en israelsk kampagne for at ødelægge dens hær. Læs enhver senere strid om mål, taktik og tal med det i baghovedet: Hamas valgte krigen, og Hamas valgte, hvor den skulle udkæmpes.

Hvad Israel satte sig for

Israelske ledere sagde åbent, hvad de kæmpede for. I en tv-transmitteret tale den 9. oktober 2023 sammenlignede premierminister Benjamin Netanyahu Hamas' metoder med Islamisk Stats og sagde, at gruppen ville møde samme skæbne: nederlag. Han opregnede mål, der begyndte med at rydde terrorister, der stadig var på fri fod inde i Israel, og derefter at gå over til en bredere kampagne, mens andre fronter blev sikret, og den internationale støtte bevaret. Senere udtalelser fra israelske embedsmænd og Anti-Defamation Leagues resumé af krigen beskrev kampagnen som rettet mod at nedbryde Hamas' militære kapacitet og bringe gidslerne hjem. I maj 2025, da sikkerhedskabinettet godkendte planen kendt som Gideons Stridsvogne, noterede Washington Institute for Near East Policy de samme kernemål: at besejre Hamas, at skabe en ny sikkerhedssituation i Gaza og at befri de resterende gidsler.

Erklærede mål er ikke bevis for resultater. De trækker dog den linje, der betyder noget: en krig mod en terrororganisation, ikke mod et folk. Hamas er en terrorbetegnet gruppe i USA, Den Europæiske Union, Storbritannien, Australien, Canada, Japan og andre demokratier. Den tog Gaza fra Det Palæstinensiske Selvstyre i 2007 og har drevet Striben som en militsstat. Arabere fra Gaza er ikke Hamas. Den forskel betyder noget, fordi Hamas sørgede for, at kampene ville finde sted inde i de tætte byer, hvor disse civile bor.

Kampenes hovedfaser

De første uger var domineret af luft- og artilleriangreb. I slutningen af oktober 2023 rykkede israelske landstyrker ind i det nordlige Gaza. Situationsrapporter fra Meir Amit Intelligence and Terrorism Information Center daterer begyndelsen af landoperationen til den 27. oktober. Anti-Defamation League noterer en pause, der begyndte den 24. november 2023, hvor 105 gidsler, for det meste kvinder og børn, blev løsladt i etaper.

Efter pausen flyttede tyngdepunktet mod syd. Israelske styrker koncentrerede sig om Khan Younis, Hamas' sydlige højborg og den by, der forbindes med Yahya Sinwar. Kampene der varede vinteren igennem og ind i foråret 2024, med enheder fra 98. division, der opererede i byen fra begyndelsen af december. Familier i Gaza, der allerede var flygtet fra nord, blev fordrevet igen. I begyndelsen af maj 2024, efter måneders diskussion med Washington og andre allierede om de humanitære omkostninger, indledte Israel en landoperation i Rafah ved den egyptiske grænse. Rafah betød noget på grund af Philadelphi-korridoren, strimlen langs linjen mellem Gaza og Egypten, som Hamas i årevis havde brugt til at smugle våben. Den 6. maj bad Israels forsvarsstyrker beboerne i det østlige Rafah om at flytte mod et udvidet humanitært område. Natten mellem den 6. og 7. maj indtog israelske styrker Gaza-siden af Rafah-overgangen, efter at morterild fra området havde dræbt fire soldater. Israel sagde, at det udsendte evakueringsordrer og rykkede frem i faser. Dets kritikere sagde, at ingen ordre kunne gøre en indespærret befolkning sikker.

Kampene sluttede ikke i 2024. En anden, kortere våbenhvile, aftalt i januar 2025 og gennemført den 19. januar, sørgede for løsladelse af 33 gidsler i sin første fase. Jewish Virtual Library daterer sammenbruddet af den pause til den 18. marts 2025, da Israel indledte et overraskelsesangreb efter, sagde landet, at Hamas havde brugt pausen til at genopruste, genopbygge tunneler og forberede flere angreb. Den nye kampagne fik navnet Styrke og Sværd. Senere i 2025 godkendte kabinettet Gideons Stridsvogne, og i august rettede et yderligere fremstød, ofte kaldt Gideons Stridsvogne II, sig mod Hamas' infrastruktur i Gaza by. Den 9. september 2025 angreb Israel Hamas' eksterne ledelse i Doha, hvor gruppens politiske ledere var samlet. Hamas sagde, at fem medlemmer af delegationen blev dræbt, og at de øverste ledere overlevede. I begyndelsen af oktober førte en USA-støttet ramme til endnu en våbenhvile. Anti-Defamation League noterer, at Hamas den 13. oktober 2025 løslod de resterende 20 levende gidsler, da første fase af den aftale begyndte.

Ingen af disse faser var en ren »sejr«. Hamas' bataljoner blev hårdt ramt, og mange af dens ledere blev dræbt, herunder Sinwar, der blev identificeret efter en ildkamp i Rafah den 16. oktober 2024. Gruppen overlevede som idé og som en rest af guerilla, og Gazas civile betalte for den overlevelse med ødelagte kvarterer og gentagne flugter.

En krig udkæmpet fra under hjemmene

Hamas gav denne krig sin form under jorden. Efter kampene i maj 2021 hævdede Sinwar, at Hamas havde over 500 kilometer tunneler, og at Israel kun havde ødelagt omkring en femtedel af dem. Israelske officerer gav systemet øgenavnet Gazas metro. Foundation for Defense of Democracies beskrev skakter og gange, der blev brugt til at flytte våben, opbevare forsyninger, træne terrorister og holde gidsler, med elektricitet, telefonlinjer og ifølge IDF's skøn en byggeomkostning på omkring tre millioner dollar pr. tunnel. I marts 2024 sagde det israelske militær, at det havde sprængt den største tunnel, det havde fundet i det nordlige Gaza siden den 7. oktober: over to miles lang (over tre kilometer), omkring 50 meter dyb på det dybeste og med den nærmeste skakt omkring 400 meter fra Erez-overgangen. Tre millioner dollar pr. tunnel. Spørg, hvad de penge kunne have bygget over jorden.

Det samme netværk løb under det civile liv. På Rantisi-hospitalet i Gaza by sagde israelske styrker, at de fandt våben, tunnelskakter og beviser for, at der var blevet holdt gidsler. På Shifa, Gazas største hospital, rapporterede de om en tunnelskakt på området, våben i en MR-enhed og et køretøj fyldt med våben; amerikanske embedsmænd sagde særskilt, at amerikanske efterretninger viste, at Hamas brugte hospitalet som kommandoknudepunkt. På Det Indonesiske Hospital i Beit Hanoun sagde israelske officerer, at de resterende terrorister fra en Hamas-bataljon gemte sig i komplekset og skød derfra. Uafhængige journalister kunne ikke frit efterprøve hver israelsk påstand i realtid. Men mønsteret var ikke nyt, og det var ikke opfundet til denne krig. En protokol fra 1977 til Genève-konventionerne, citeret i Foundation for Defense of Democracies' orientering om tunneler, fastslår, at sanitetsenheder ikke må bruges til at skærme militære mål.

Den humanitære folkeret kræver, at en angribende styrke skelner mellem civile og kombattanter og vejer den forventede skade på civile op mod den konkrete militære fordel. Den forbyder også at bruge civile til at skærme militære operationer. Begge pligter blev sat på prøve hver dag i Gaza. Israel sagde, at det udsendte evakueringsordrer, offentliggjorde kort over humanitære zoner og åbnede korridorer. Familier i Gaza havde ofte ingen steder at gå hen, der var sikre. Dette er ikke en historie om enestående israelsk grusomhed og heller ikke om kollektiv skyld for araberne i Gaza. Det er, hvad der sker, når en terrorhær opbevarer raketter og kommandoposter inde i en by med to millioner mennesker, og en regulær hær beslutter, at den ikke kan lade den hær blive, hvor den er.

Dødstallene: hvad de viser, og hvad de skjuler

Ingen seriøs beretning springer de døde i Gaza over. Det Hamas-drevne sundhedsministerium blev verdens standardkilde. Anti-Defamation League rapporterede, ud fra ministeriets tal, over 67.000 dødsfald i Gaza ved våbenhvilen i oktober 2025. Jewish Virtual Library noterede ministeriets senere påstand om 67.183 døde på tærsklen til den våbenhvile, stigende til 67.938 pr. 15. oktober 2025. De tal omfatter mennesker dræbt af israelsk beskydning, mennesker dræbt af fejlaffyrede raketter, mennesker, der døde i sammenstyrtninger, og, siger Israel, tusindvis af terrorister fra Hamas og Islamisk Jihad. Ministeriet offentliggør ingen pålidelig opdeling mellem terrorister og civile. I en krig som denne er den udeladelse ikke en teknikalitet. Den er hele argumentet. Hvorfor skulle Hamas ønske, at verden vidste, hvor mange af dens egne terrorister der er i det tal?

Israel har offentliggjort sine egne optællinger af dræbte terrorister, som udenforstående forskere ikke kan revidere i ruinerne. De israelske militære dødsfald er klarere. Jewish Virtual Library noterede med henvisning til IDF-tal 410 soldater dræbt i landkrigen frem til våbenhvilen den 19. januar 2025, et tal, der steg igen, da kampene blev genoptaget. De soldater omfatter værnepligtige og reservister, mange af dem på samme alder som de unge mænd, der fylder Gazas lister over uidentificerede mandlige dødsfald.

Behandl ethvert rundt tal med forsigtighed. De tidlige israelske optællinger fra den 7. oktober var for høje, og Israel rettede dem. Gaza-ministeriets lister har ifølge kritikere af dataene omfattet uidentificerede lig, personer opført to gange og til tider naturlige dødsfald; ministeriet har selv sagt, at nogle optegnelser var ufuldstændige, fordi hospitaler var ødelagt. CAMERA har dokumenteret, hvordan nyhedsbureauer til tider har fremstillet de omstridte tal som fastslåede fakta. Abraham Wyner, professor i statistik ved Wharton School, argumenterede for, at de daglige tal steg for jævnt til at være virkelige, og at den civile andel sandsynligvis var overdrevet. Intet af det visker ud, at et meget stort antal civile i Gaza, herunder børn, er blevet dræbt. Og intet af det beviser påstanden, fremsat i nogle kampagner, om at Israel satte sig for at tilintetgøre araberne i Gaza som sådan. Høje civile dødstal i bykrig mod en fjende, der indlejrer sig blandt civile, er et kendt, bittert mønster. Det er ikke i sig selv en juridisk konklusion.

Loven, undersøgelserne og anklagen om folkedrab

Den juridiske kamp, der fulgte, fremstilles ofte, som om en dom allerede var afsagt. Det er den ikke. Folkedrab kræver som juridisk begreb en særlig hensigt om at tilintetgøre et folk som sådan. Israels erklærede mål, fra Netanyahus tale i oktober 2023 til kabinetsbeslutningen om Gideons Stridsvogne, var at ødelægge Hamas' hær og styre, at bringe gidslerne hjem og at forhindre endnu en 7. oktober, ikke at tilintetgøre araberne i Gaza som folk. Kritikere af ministeriets data påpeger, at mænd i kampdygtig alder er overrepræsenteret i dets egne lister over dødsfald i forhold til Gazas befolkning. Det mønster er svært at forene med en kampagne mod et folk som sådan.

Den humanitære folkeret binder begge sider. At bruge hospitaler og tætte kvarterer til at skjule tunneler, raketter og kommandoposter er forbudt, når det sker for at skærme militære operationer. En angribende hær skal stadig skelne mellem civile og terrorister og sørge for, at skaden på civile ikke er overdreven i forhold til den militære gevinst. De regler er svære at anvende i en by, hvor Hamas med vilje blander de to. De er ikke valgfrie, og IDF kæmper under strenge indsatsregler bygget på dem.

Demokratier undersøger deres egne styrker, hvor ufuldkomment det end sker. Efter at israelske tropper den 23. marts 2025 fejlagtigt åbnede ild mod ambulancer i Rafah og dræbte 15 redningsarbejdere, afskedigede IDF næstkommanderende i Golani-brigadens rekognosceringsenhed og gav en brigadechef en irettesættelse med henvisning til faglige fejl og en unøjagtig rapport. Hamas offentliggør ingen sådanne undersøgelser: ikke om den 7. oktober, ikke om at holde gidsler i civile bygninger, ikke om raketter affyret fra bebyggede gader. Den kontrast viser, hvilken slags regering hver side er. Washington har også sat spørgsmålstegn ved den anden sides tal: I juni 2024 vedtog det amerikanske Repræsentanternes Hus et ændringsforslag, der ville forbyde udenrigsministeriet at citere tabstal fra det Hamas-kontrollerede sundhedsministerium.

Hvor Hamas er i historien

Krigen, der begyndte den 7. oktober 2023, er flere historier på én gang. En massakre og massebortførelse, som Israel havde fuld ret til at besvare. En kampagne, hvis erklærede mål var at ødelægge en terrorhær, ikke en nation. En tunnelkrig, som Hamas valgte at udkæmpe under hjem og hospitaler. En civil katastrofe, hvis omfang er reelt, og hvis regnskab er omstridt. Og en juridisk kampagne, hvor anklagen om folkedrab er blevet råbt højt, uden at det er fastslået, at Israel satte sig for at tilintetgøre araberne i Gaza. Hvis nogen tilbyder dig en simpel tegneserieudgave af denne krig, så spørg, hvor Hamas er i den.

Se officerernes egen beretning om krigen i Naza: Den sande historie. Læs derefter hvordan Israel udpeger Hamas-terrorister som mål i Gaza og anklagen om folkedrab.