# Hvorfor begge film hedder Naza: Det betyder kollateral skade

Naza er IDF's hverdagshebraisk for kollateral skade. Den ene film gør ordet til en anklage. Vores viser det som den juridiske grænse, et demokrati kæmper under.

## Det vigtigste

- NAZA (נז״א) er israelsk militær forkortelse for nezek agavi, kollateral skade: utilsigtet skade, der forventes ud over et militært mål (The Free Press; New York Times).
- Yuval Abrahams og Rachel Szors NAZA, en film på 80 minutter bygget på 24 interview med skjult identitet, havde premiere i Venedig den 10. september 2026 og vandt juryens specialpris. Det israelske militær sagde, at identiteterne ikke kunne verificeres (New York Times; The Free Press).
- Naza: Den sande historie er en senere uafhængig modfilm, som Jerusalem Post beskrev som rettet mod at miskreditere påstandene i dokumentarfilmen fra Venedig (Jerusalem Post).
- Efter den humanitære folkeret vurderes utilsigtet skade på civile ud fra distinktion og proportionalitet. Forventet kollateral skade er ikke bevis for, at civile var genstand for angrebet (Jewish Virtual Library; American Jewish Committee).

## En militær forkortelse, ikke en anklage

Begynd med ordet. I israelsk militærhebraisk er נז״א den daglige forkortelse for נזק אגבי (nezek agavi), standardudtrykket for kollateral eller utilsigtet skade. Ingen fandt på det til en plakat. The Free Press sagde det ligeud: Titlen på filmen fra Venedig »er en israelsk militær forkortelse afledt af nezek agavi, hebraisk for kollateral skade«. The New York Times gav samme afledning og skrev, at »NAZA« er »en hebraisk forkortelse for nezek agavi, eller kollateral skade«.

Det er almindeligt stabssprog. Hebraisk markerer forkortelser med gershayim, den samme konvention, der gør צבא הגנה לישראל til צה״ל. Officerer siger »naza«, sådan som engelsksprogede hære siger »collateral damage estimate«. Ordet betegner et problem, som enhver professionel hær er forpligtet til at måle: Når et lovligt militært mål rammes, kan der stadig forventes en vis skade på civile eller civile objekter.

Hvad siger loven om den skade? Israels juridiske dokumenter, arkiveret af Jewish Virtual Library, gengiver sædvaneretsreglen: Angreb er forbudt, når de »forventes at skade civile overdrevent i forhold til den forventede militære fordel«, proportionalitetsprincippet. De samme dokumenter er udtrykkelige om, hvad distinktionsprincippet ikke kræver. Det »vedrører kun bevidst målretning mod civile, ikke utilsigtet skade på civile under angreb på legitime militære mål«. At beregne naza er den måde, en chef anvender de regler på. Det er ikke bevis for, at civile var målet.

Haviv Rettig Gur fremhævede pointen, da han diskuterede filmen fra Venedig. »At vurdere de civile tab ved et fremtidigt angreb, før man beordrer angrebet, er obligatorisk efter folkeretten,« sagde han. »Det er en del af, hvordan man vurderer proportionalitet.« At behandle det skøn som bevis for, at drab på civile var målet, tilføjede han, er »ikke bare forkert«, fordi beregningen er »bevis for, at de foretog de beregninger, der kræves for at føre en krig moralsk«.

Ingen ejer en militær forkortelse, der er i brug. Den dukker op i orienteringer, juridisk rådgivning og evalueringer efter operationer, fordi IDF, ligesom andre vestlige hære, skal skelne kombattanter fra civile og veje utilsigtet skade. At bruge ordet først i et festivalkatalog gør det ikke til nogens ejendom.

## Filmen, der gjorde ordet til en anklage

NAZA blev skrevet og instrueret af Yuval Abraham og Rachel Szor. The Free Press rapporterede, at den havde premiere på filmfestivalen i Venedig den 10. september 2026 og vandt juryens specialpris. Fox News placerede premieren ved den 83. festival i Venedig. The New York Times og Breitbart beskrev begge en film på 80 minutter. Times skrev, at den »består af interview med 24 personer beskrevet som israelske efterretningsofficerer og soldater«, der ifølge filmens eget resumé afslører »systemerne bag Israels beregnede massedrab på palæstinensiske civile i Gaza«. Ingen af disse talere er identificeret. NPR's Fresh Air rapporterede ligeledes om to dusin anonyme interview, filmet om natten på hustage i Tel Aviv, med ændret udseende og stemme. Det er filmskabernes og festivalens påstande. Ingen domstol har fastslået dem.

Hvem bærer bevisbyrden her? Den, der anklager. Og det israelske militær, der ifølge Times kun havde set uddrag, »kritiserede dokumentarfilmen skarpt for at vise anonyme vidnesbyrd 'fra personer, hvis identitet ikke kan verificeres'«. Det afviste en konkret anklage om, at et angreb var blevet godkendt med omkring 500 forventede civile dødsfald, og sagde, at det »aldrig planlagde, godkendte eller gennemførte et angreb i Gaza, hvor 500 civile eller noget i nærheden af det tal forventedes dræbt«, og at det havde »handlet i overensstemmelse med folkeretten«. Times tilføjede, at militæret og israelske kommentatorer kritiserede filmen for at ignorere Hamas' strategi med at indlejre terrorister og infrastruktur blandt civile. I en særskilt artikel skrev Jerusalem Post, at IDF »afviser NAZA's påstande om, at AI styrer måludvælgelsen i Gaza«, og at »uddannede militære og juridiske embedsmænd træffer beslutninger om angreb og vurderer skade på civile«.

Om kunstig intelligens sagde brigadegeneral (res.) Jacob Nagel det samme i et essay i Jerusalem Post, genudgivet af Foundation for Defense of Democracies. »Militære ordrer og procedurer forbyder udtrykkeligt at forlade sig udelukkende på AI-applikationer i situationer, der involverer menneskeliv, uden menneskelig medvirken,« skrev han. »AI-baserede algoritmer træffer ikke beslutninger om at iværksætte et angreb.« Bemyndiget personale træffer de beslutninger »under tæt juridisk tilsyn«. Naza er ikke navnet på et AI-system. Det er navnet på det problem med kollateral skade, som de mennesker er forpligtet til at måle.

## Filmen, der tog ordet tilbage

[Naza: Den sande historie](https://nazadocumentary.com/da/film) svarer på samme terræn. Den 2. oktober 2026 rapporterede Jerusalem Post, at »en modfilm med titlen 'NAZA: The Real Story' har til formål direkte at miskreditere påstandene i dokumentarfilmen 'NAZA'«. Andre opslag den uge beskrev den som en nyudgivet israelsk dokumentarfilm, der blev tilbudt som en dokumentation af krigen mod terrororganisationen Hamas i Gaza. I midten af september havde filmen fra Venedig haft premiere, vundet sin pris og fået bred omtale. Svaret var online den 20. september.

Så begge film handler om naza. Den ene behandler forkortelsen som navnet på en forbrydelse. Den anden behandler den som det, den er: den juridiske grænse, under hvilken et demokrati bekæmpede en terrororganisation, der gemmer sig blandt civile. Du kan foretrække den ene eller den anden læsning. Du kan ikke lade, som om det hebraiske ord blev opfundet i Venedig.

## »En kapret titel«? Se på titlen

Efter at svaret dukkede op, kaldte nogle kritikere den matchende titel en kapring, bygget til at stjæle opmærksomhed eller begrave filmen fra Venedig. Kald det et polemisk valg, hvis du vil. Det er ikke en tilsløring.

En titel, der skulle skjule et andet værk, ville ikke tilføje ordene »Den sande historie«. De ord annoncerer en strid. De fortæller en søgemaskine, en journalist og en skeptisk seer, at der findes en anden beretning. Enhver, der kunne finde prisvinderen, kan stadig finde den. Den længere titel er den måde, den anden film nægter at overgive et udtryk, som den første havde gjort til en anklage.

Og hebraisken er enkel. Abraham og Szor skabte ikke נז״א. De lånte en stabsforkortelse og bad publikum høre den som en anklage. Svaret lånte den samme offentlige forkortelse og bad publikum høre den som det, den betyder i militær ret: utilsigtet skade, der skal begrænses, ikke et synonym for en hensigt om at dræbe civile. Svar beholder det ord, de strides om. Det er argumentation, ikke identitetstyveri.

Promovering, crowdfunding og reservegrad er ikke domme over optagelser, på nogen af siderne. Militærets skriftlige indsigelser mod filmen fra Venedig og en modfortællingsfilm er to forskellige ting. Vidnesbyrd og dokumenter er også to forskellige ting. Den egentlige prøve er ikke, hvem der først satte forkortelsen på en plakat. Det er, hvilken beretning du kan tjekke.

## To argumenter om ét ord

Det tager ti sekunder at skelne filmene fra hinanden. Abrahams og Szors NAZA er en festivalfilm på 80 minutter, som New York Times og Breitbart rapporterede, bygget på 24 interview med skjult identitet og en pris fra Venedig. Hvis spilletiden er tæt på firs minutter, og rulleteksterne nævner Abraham og Szor, er det den. Hvis slutkortet siger »Den sande historie«, er det den uafhængige modfilm, der er navngivet på skærmen og på vores filmside.

Den dybere forskel er, hvad hver af dem påstår, at naza beviser. Filmen fra Venedig behandler, ifølge militærets beretning om de uddrag, det så, forventet utilsigtet skade og anonyme beskrivelser af målsystemer som bevis for en politik om beregnet massedrab. Militærets svar: Utilsigtet skade fra angreb rettet mod terrormål er ikke hensigt, Hamas kæmper inde fra civilbefolkningen, og alvorlige anklager kræver beviser, der kan tjekkes. Den humanitære folkeret taler det andet sprog. American Jewish Committee opsummerer proportionalitet som et forbud mod angreb, »der kan forventes at forårsage utilsigtet tab af civile liv, skade på civile eller overdreven skade på civile hjem og bygninger, der ville gå ud over den forventede militære fordel, angrebet søger«. Israels egne juridiske dokumenter, arkiveret af Jewish Virtual Library, har længe fremlagt samme rækkefølge: distinktion, proportionalitet, forholdsregler og reglen om, at et militært mål ikke bliver immunt, fordi en forsvarer har placeret det i et civilt område. »Civilbefolkningens eller enkelte civiles tilstedeværelse eller bevægelser må ikke bruges til at gøre bestemte punkter eller områder immune over for militære operationer,« minder de dokumenter om. John Spencer sagde det i et klart sprog til Breitbart om filmen fra Venedig: At beregne, hvor meget kollateral skade loven tillader, er ikke bevis for en politik om at maksimere civile dødsfald. Det er den måde, en styrke holder sig inden for loven på.

Det afgør ikke ethvert omstridt angreb. Det Hamas-drevne sundhedsministeriums tal, israelske skøn over dræbte terrorister og eksterne analytikere er stadig uenige, og denne side vil ikke lade som om andet. Det, den vil sige, er dette: En hebraisk forkortelse, der bruges i enhver seriøs hærs måludvælgelse, er ikke et varemærke, og den er ikke en tilståelse.

Så begge film bruger Naza, fordi begge strides om kollateral skade. Læs undertitlen, spilletiden og rulleteksterne. Se dem så begge som to argumenter, og spørg, hvilken af dem der viser sine beviser på skærmen. Læs mere i [to film kaldet Naza, to historier om Gazakrigen](https://nazadocumentary.com/da/blog/two-films-called-naza) og [Naza: Den sande historie, IDF-chefer foran kameraet](https://nazadocumentary.com/da/blog/naza-the-real-story-idf-soldiers).