# Anklagen om folkedrab

Folkedrab er et juridisk begreb. Israel siger, at dets krig efter 7. oktober var rettet mod Hamas, og at advarsler, evakueringer, nødhjælp og bestræbelser på at få gidsler hjem ikke tyder på en plan om at udslette et folk. Naza: Den sande historie fremlægger Israels forsvarsstyrkers (IDF) beretning om kampene mod Hamas.

»Folkedrab« er et juridisk begreb. Om det gælder for krigen i Gaza, er omstridt. Dette indlæg fremlægger den juridiske definition og parternes holdninger uden at nå frem til en dom.

## Den juridiske definition

Konventionen fra 1948 om forebyggelse af og straf for forbrydelsen folkedrab opregner handlinger som at dræbe medlemmer af en gruppe, at forvolde alvorlig legemlig eller psykisk skade, at påføre levevilkår, der er beregnet på at medføre fysisk ødelæggelse, at forhindre fødsler og at overføre børn med tvang. En handling tæller kun, hvis den begås med hensigt om helt eller delvis at ødelægge en national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe som sådan. Domstole behandler beviset for den hensigt som det centrale spørgsmål. Et højt dødstal afgør ikke i sig selv spørgsmålet.

## Baggrunden

Den 7. oktober 2023 angreb Hamas-ledede kæmpere lokalsamfund og militærposter i det sydlige Israel. Officielle israelske opgørelser sætter antallet af dræbte til omkring 1.200, og 251 mennesker blev taget som gidsler og ført ind i Gaza. Israel indledte derefter en militær kampagne i Gaza. Israelske embedsfolk siger, at målet er at besejre Hamas som militær styrke og at få gidslerne tilbage. De siger, at Israels forsvarsstyrker (IDF) udsender advarsler før angreb, lukker nødhjælp ind i Gaza og har gennemført redningsoperationer for gidsler, og at Hamas kæmper inde fra civile områder, herunder nær hospitaler og skoler.

## Holdningerne

Sydafrika anlagde en sag mod Israel ved Den Internationale Domstol med påstand om krænkelser af folkedrabskonventionen. Israel afviser anklagen. Domstolens kendelser om foreløbige forholdsregler var ikke en afgørelse af, om der havde fundet folkedrab sted. Irland bad domstolen om at fortolke konventionen bredere. Anti-Defamation League og andre juridiske iagttagere siger, at Israels adfærd ikke når den juridiske tærskel for folkedrab. Andre jurister og organisationer er uenige. De hævder, at krigens mønster, antallet af civile dødsfald og forholdene i Gaza når den. Israel og dets kritikere er også uenige om tallene for civile tab, om virkningen af restriktionerne på nødhjælp og om, hvordan udtalelser fra israelske embedsfolk skal læses.

## Hvad interviewene tilføjer

Naza: Den sande historie er en israelsk dokumentarfilm fra 2026 med interviews med højtstående chefer og efterretningsofficerer i IDF, delvis optaget om natten på hustage i Tel Aviv. De interviewede beskriver de indsatsregler, som de siger, at IDF fulgte: et angreb kræver en godkendelse, der afhænger af rang, folk, der ikke er bevæbnede, er ikke mål, og »når der er tvivl, skyder man ikke«. De siger, at følsomme steder som skoler, hospitaler, moskeer og klinikker var markeret, og at civile blev advaret og bedt om at forlade området. Filmen er gratis at se, med engelske undertekster, på https://nazadocumentary.com/da/film.